Jeg husker meget klart,
da den grønne slange bed mig
Det var en sensommer eftermiddag,
lige før solnedgangen,
lige før aftenens bønner tid
Det var en af dagene
i mine sidste barndomsdage
jeg sad udenfor,
jeg sad på en sommer - lænestol
jeg sad og hvilede mig,
jeg sad, under grønne og buskede grener
Jeg tænkte mine følelser
da jeg så, den grønne slange
kommer tættere på mig.
Jeg sad stille
med håbet om at 
den ville sniger sig forbi
uden at lægge mærke til min krop
Men den bed mig...

Og jeg forstod
at døden og livet
taler to forskellige
sprog.
Og jeg
forstod dødens sprog